Omkostningsstyring
IT-outsourcing kan synliggøre dine omkostninger og bedre gøre dig i stand til at styre dem. Har du valgt at holde alt IT in-house, er der mange parametre, du skal holde styr på, på omkostningssiden. Udover at der løbende er investeringer i nyt udstyr, og der skal være personale til rådighed hele tiden, er der omkostninger til strøm, UPS, backup, programmel og licenser, revision, nødprocedurer, etc. At styre og tilføre egne ressourcer koster ikke kun i indkøb af udstyr, men også i form af tid og lønomkostninger til rent faktisk at installere, betjene og vedligeholde udstyret. For at kunne styre omkostningerne er det nødvendigt at vide, hvor omkostningerne er.